Massage
_PK4A7660
_PK4A7799
_PK4A7758
_PK4A7485
_PK4A7542
_PK4A7490
_PK4A7464

Massage.


Massage er en fysisk og manuel påvirkning af bevægeapparatets muskler og bindevæv, hvor jeg, primært med mine hænder og fingre, bearbejder kroppens bløde væv (sener, muskler, ligamenter, bindevæv, osv).


Massage medvirker til forøget psykisk og fysisk velvære og nogle mener det medvirker til hurtigere restitution af træt/slidt muskelvæv.


Fokusset i massage varierer fra person til person, men et generelt formål med massage er at skabe fornyet flow i muskulaturen. vil jeg til tider benytte mig af tværgående massage (massage på tværs af muskelfibrenes retning), hvilket har en afbalancerende og afslappende effekt på vævet. Mennesker med spastisk lammelse har stor gevinst ved tværgående massage, da deres muskler netop er meget stramme.

Det samme gælder også hvis man har fået en fiberskade, løsner man vævet op med massage omkring det skadede område, vil det reducere smerten da der er mindre stress og anspændthed.


Når jeg giver massage hjælper jeg kroppen med udskillelse af affaldsstoffer og tilførsel af frisk ilt- og næringsrigt blod. Det kan være meget nyttigt for personer, der træner hårdt, eller for mennesker med meget monotont arbejde.

Bliver musklerne brugt men med for lav tilførsel af ilt i forhold til behovet, opstår der mælkesyreophobninger,  disse kan jeg hjælpe musklerne af med.

Sidder man længe i samme stilling, fx foran skærmen, og spænder, har musklerne ikke den pumpeeffekt der skal til for at komme af med det gamle blod og affaldsstoffer, så der vil man opleve at affaldsstoffer samler sig, giver myoser og efterfølgende spændinger.